Intelligent Energis inviterer til årsmøde på et bagtæppe, som de forventer, fortsat er præget af inflation, kraftigt varierende energipriser, forsyningskrise - og måske en begyndende recession.
Kristoffer Böttzauw, direktør i Energistyrelsen, holder åbningstalen, og Devrim Celal CEO fra Kraken Flex indleder første session med sine erfaringer som leder af en førende virksomhed inden for data science og AI, hvor Kraken Flex i samarbejde med deres ejer Octopus Energy har demonstreret evnen til i stor skala at forbinde en vifte af energiproducerende aktiver med fleksible kunder, som får betydelige økonomiske fordele ved at tilbyde deres fleksibilitet.
Den anden session indledes af Kristian Livijn, Head of Product & Solution Management i Kamstrup, der deler sine perspektiver om, hvordan digitalisering og data kan udnyttes bedre i en forceret elektrificering på tværs af sektorer.
Oplægsholderne i de to sessioner ledsages af to debatter under overskriften:
Debat 1 om kunder, fleksibilitet og energibesparelser og
Debat 2 om elektrificering, digitalisering og sektorkobling
Her kan I bl.a. møde Jeppe Danø, Energinet, Stine Leth Rasmussen, Energistyrelsen, Gorm K. Elikofer, HOFOR, Daniel Nørgaard, Immeo og Mette Rose Skaksen, Green Power Denmark.
Billede: Helle Juhler-Verdoner på Intelligent Energis Årsmøde 2022