08. okt 2017

Erfaren Forretningskonsulent til udvikling af konceptstærke digitale løsninger

Er du den erfarne digitale forretningskonsulent, som kan tage ansvar for rådgivning og forretningsudvikling til Danmarks førende B2B virksomheder?

Som Senior Forretningskonsulent får du ansvaret for at rådgive om og udvikle konceptstærke digitale løsninger, der flytter kundernes forretning. Dine vigtigste arbejdsområder bliver sparring med kunder omkring strategiprocessen, forretningsanalyse og prioritering af strategiske initiativer til realisering af kundes målsætninger inden for den digitale transformation.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Strategisk rådgivning inden for digitale forretningsmodeller med fokus på B2B commerce og product marketing
  • Deltagelse i indledende kundedialoger, løsningssalg og videreudvikling af relationer
  • Ansvarlig for strategi- og procesanalyser og scoping af projektopgaver
  • Konceptudvikling og formidling af nyeste trends inden for teknologi og digitale forretningsmodeller

Dine kvalifikationer

Vi leder efter en strategisk konsulent med stor passion for commerce og forretningsudvikling. Vi forestiller os at du har en kommerciel baggrund og 3-5 års erfaring med digital forretningsudvikling som enten konsulent eller kommerciel ansvarlig i en digital virksomhed.

Vi forventer, at du har erfaring og kompetencer inden for:

  • Strategisk rådgivning til beslutningstagere
  • Digital forretningsudvikling
  • B2B commerce og product marketing
  • Analyser og digitale projekter

Vi tilbyder

  • En attraktiv lønpakke som modsvarer dine kvalifikationer
  • Du vil indgå i et stærkt fagligt team med mulighed for sparring og personlig udvikling
  • En sjov og spændende arbejdsplads i en ung og dynamisk virksomhed i stor vækst
  • Lækre kontorfaciliteter i hjertet af København

Om os

Immeo er et forretningsorienteret IT konsulenthus, der hjælper Danmarks mest ambitiøse virksomheder med at styrke deres forretning gennem teknisk velfunderede løsninger inden for e-commerce, mobility samt kunde- og serviceportaler. Vores dygtige kunder inkluderer bl.a. Nykredit, Oticon, Gubi, Politiken og A. & O. Johansen.

Hos os kommer du til at arbejde med dygtige, passionerede kollegaer, der sætter en ære i at levere værdiskabende løsninger til vores kunder. Vi løfter i flok og håndterer udfordringer sammen, når vi udvikler vores banebrydende løsninger. Immeo er et ungt konsulenthus i stor vækst. Grundlaget for succes er dygtige og motiverede kollegaer, der får plads og tid til at levere høj kvalitet, innovation, samt personlig og faglig udvikling. Det får du hos Immeo.

Hos os vægter det sociale højt, og derfor gør vi meget ud af at have det sjovt sammen. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, og der skal være plads til at dele oplevelser uden for arbejdstiden. Vi fejrer altid vores succeser.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning til job@immeo.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner Dennis Kristensen nedenfor.

Har du spørgsmål?

Kontakt: Dennis Kristensen

Partner, CEO

+45 2222 0255

dek@immeo.dk