08. nov 2017

Erfaren Senior Arkitekt med passion for innovative e-commerce løsninger

Er du den erfarne digitale forretningskonsulent, som kan tage ansvar for rådgivning og forretningsudvikling til Danmarks førende B2B virksomheder?

Er du ambitiøs og skarp til .Net? Brænder du for at designe og drive løsninger i samarbejde med kunder og har du ambitioner om teamledelse?

Vi søger lige nu en Senior Arkitekt til Immeo teamet. I stillingen følger en lang række spændende og attraktive udviklingsopgaver, som kun de allerdygtigste udviklere vil kunne varetage. Dine solide .Net kompetencer skal bidrage til at skabe innovative e-commerce løsninger for Immeos kunder i et tæt samarbejde med dit projektteam.

Du kommer til at samarbejde på tværs af teams sammen med dine 40 kolleger i en uformel organisation, hvor din hverdag vil foregå ude hos en bred kundeportefølje. Du vil komme til at opbygge forretningsmæssige løsninger for kunderne og få ansvar for design af den rette løsning i tæt samarbejde med både kunden og projektteamet.

Dine forventede opgaver

  • Udarbejdelse af softwarearkitektur og integrationsdesign
  • Deltagelse i workshops med både tekniske- og forretningsorienterede profiler hos Immeos kunder
  • Samarbejde med front-end specialister omkring design og implementering
  • Implementering af kundeløsninger
  • Rådgivning om Immeos tekniske viden og metode

 Dine kvalifikationer

  • Du har en relevant kandidatuddannelse og mellem 2-4 års relevant erfaring
  • Du har erfaring med .Net baserede webløsninger og du er vant til at tænke kommercielt
  • Du er ekstrovert og kan lide at kommunikere med kunder såvel som dine kolleger
  • Stillingen kræver at du taler at af de skandinaviske sprog
  • Det er vigtigt, at du har et godt drive formår at tage et selvstændigt ansvar og har lyst til udvikling
  • Du har gerne kendskab til e-commerce eller ønsker at arbejde med dette fremadrettet

 Du tilbydes

  • En aflønning der svarer til dit høje faglige niveau
  • Den bedste faglige sparring og et stærkt kompetent team i ryggen
  • En central beliggenhed i Trommesalen i centrum af København
  • En karriereplan samt fokus på faglig udvikling

 Om Immeo

Immeo er et forretningsorienteret IT konsulenthus, der hjælper Danmarks mest ambitiøse virksomheder med at styrke deres forretning gennem teknisk velfunderede løsninger inden for e-commerce, mobility samt kunde- og serviceportaler. Vores dygtige kunder inkluderer bl.a. Nykredit, Oticon, Gubi, Politiken og A. & O. Johansen.

Hos os kommer du til at arbejde med dygtige, passionerede kollegaer, der sætter en ære i at levere værdiskabende løsninger til vores kunder. Vi løfter i flok og håndterer udfordringer sammen, når vi udvikler vores banebrydende løsninger. Immeo er et ungt konsulenthus i stor vækst. Grundlaget for succes er dygtige og motiverede kollegaer, der får plads og tid til at levere høj kvalitet, innovation, samt personlig og faglig udvikling. Det får du hos Immeo.

Hos os vægter det sociale højt, og derfor gør vi meget ud af at have det sjovt sammen. Det skal være spændende og udfordrende at gå på arbejde, og der skal være plads til at dele oplevelser uden for arbejdstiden. Vi fejrer altid vores succeser.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Send din ansøgning til job@immeo.dk
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Partner Dennis Kristensen nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt: Dennis Kristensen

Partner, CEO

+45 2222 0255

dek@immeo.dk