19. apr 2018

Forretningsorienteret Manager til IT-projektledelse

Vi har mange spændende projekter foran os, og vi søger derfor Managers til vores kontorer i København og Århus. Din hovedopgave bliver at agere som projektleder på vores leverancer, og du får et team i ryggen af branchens dygtigste folk indenfor digital forretningsudvikling, front-end udvikling, systemarkitektur, avanceret back-end udvikling og integration.

Hvad kommer du til at lave?

Vi udvikler løsninger for Danmarks mest ambitiøse virksomheder. Vores kunder inkluderer blandt andre Meyers, Nykredit, Dansk Industri, Falck, Aller, Oticon, Solar, Politikken og A&O Johansen. Vi brænder for at skabe værdi med vores løsninger, og du kommer til at have en afgørende rolle i processen. Konkrete eksempler på dine arbejdsopgaver er:

Afklaring af forretningsmæssige problemstillinger. Du bruger analyse, forretningsforståelse og teknisk indsigt, som redskaber til at gøre vores kunder til digitale succeser.

Projektledelse. Du har ansvar for et eller flere af vores kundeprojekter. Du drøfter løsning og løsningsmuligheder fra en forretningsmæssig- og teknisk vinkel med dit team og kunden. Samtidig sikrer du, at kvaliteten af det leverede arbejde er i top.

Rådgivning. I kontakten med kunden indtager du en hovedrolle. Du har en tæt dialog med kunden, og du orienterer om opgaver, fremdrift, økonomi og tidsplan.

Mentor. Hos Immeo er alle medarbejdere tilknyttet en mentorordning, og du kommer til at træde ind i rollen som mentor for en eller flere af dine kolleger.

Vidensdeling. Vi lægger stor vægt på faglig og personlig udvikling, og du kommer til at agere som nøgleperson i sparringen med den tekniske organisation.

Hvem er du?

Du bliver en del af et ungt og ambitiøst hold, som er passionerede omkring det vi laver. Vi leder derfor efter en kollega, som har masser af drive og derudover kan svare ja til følgende: 

Du er ambitiøs. Du vil være den bedste til digitalisering. Det vil vi nemlig.

Du har en analytisk sans. Du arbejder struktureret, og du er dygtig til at bruge data som beslutningsgrundlag.

Du har en stærk forretningsforståelse. Du drives af at kunne gøre en forskel for vores kunder. Du er samtidig i stand til at håndtere projekter fra et forretningsmæssigt perspektiv.

Du har gode kommunikationsevner. Du taler og skriver et af de skandinaviske sprog, og du er i stand til at formidle komplekse emner til alle målgrupper.  

Du er teknisk dygtig. Du har erfaring med udvikling af .Net løsninger, og du har måske erfaring med Sitecore, Episerver, InRiver eller Umbraco baserede løsninger.

Derudover forestiller vi os, at du:
Har en kandidatuddannelse i Datalogi, Softwareudvikling, IT eller lignende.
Har 4-5 års erfaring med projektledelse og udvikling af digitale løsninger. Vi ser gerne, at du har erfaring med e-commerce, men det er ikke et krav. 

Sådan ansøger du:
Send dit CV og ansøgning til job@immeo.dk
Husk at oplyse, om du ønsker at søge i København eller i Århus.

Har du spørgsmål til stillingen?

Kontakt: Dennis Kristensen

Partner, CEO

+45 2222 0255

dek@immeo.dk