Office Assistant
Hos Immeo har vi travlt, og vi vokser hver dag. Derfor søger vi en engageret og struktureret Office Assistant til at løse de praktiske og administrative opgaver på vores kontor i København. Har du et højt servicegen, og har du lyst til at prøve kræfter med service og administrativ support hos et it-konsulenthus i rivende udvikling? Så er det dig, vi mangler hos Immeo!
Du får et deltidsjob med masser af ansvar og selvstændighed, og du bliver en del af et ungt miljø med en uformel omgangstone, hvor vi vægter det sociale højt.
Du vil få din daglige gang på vores kontor i Trommesalen på Vesterbro tæt på både tog og metro, og her vil du blive en vigtig del af at sørge for, at vores kontor er et skønt sted at være for os alle sammen. Vi forestiller os, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen i tidsrummet 10-14 hver dag.
Vi søger en person der kan lide at være blandt mennesker, som ikke er bange for rutineopgaver, og ikke mindst en der har lyst til arbejde med forskelligartede opgaver, som har praktisk karakter og stor betydning for kontoret.
Du vil komme til at varetage følgende opgaver:
-
Klargøring og oprydning af frokost
-
Klargøring og oprydning af morgenmad om fredagen, samt når der starter nye medarbejdere
-
Bestille varer, pakke ud og sætte på plads (Nemlig.com, kontorhold, forplejning til kurser mm.)
-
Forplejning på kontoret, såsom at fordele frugt, snacks, holde køkkenerne pæne etc.
-
Klargøre forplejning samt oprydning til kurser/afholdelse af møder eller lignende
-
Praktisk support til afholdelse af diverse arrangementer (Sommerfest, julefrokost, Kick off, DHL-stafet + diverse sociale arrangementer) – herunder bestilling af varer, hjælpe til med forberedelse, afviklingen og oprydning
-
Passe receptionen
-
Diverse praktiske og administrative opgaver
Vi kan tilbyde
Du får en alsidig hverdag, med en bred palette af opgaver, og du vil fra første dag få mulighed for at sætte dit fingeraftryk på dine arbejdsopgaver. Dit primære arbejdssted vil være centralt på Vesterbro i København. Vi har et ungt miljø med unikt sammenhold med mange sociale arrangementer. Du bliver en del af Business Support som består af Marketing, People, Office, Sikkerhed og it support. Vi er Great Place to Work certificeret, har vi en god kantineordning, god fleksibilitet og sund work-life-balance.
Send din ansøgning inklusiv dit CV til os online via nedenstående link. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Talent Attraction Manager, Kasper Klausen, på kkl@immeo.dk. Ansøgningsfristen er den 10. april 2023. Vi indkalder løbende kandidater til samtale, hvorfor ansøgere opfordres til at ansøge så tidligt som muligt.
Vi håber på at modtage din ansøgning :)