Studiejob som marketingassistent i ambitiøst konsulenthus

Som marketingassistent vil du blive en vigtig del af Immeos marketingafdeling, hvor opgaverne spænder bredt, men vores fornemmeste opgave er at få vores navn bedre udbredt.

I Immeo har vi travlt og derfor leder vi efter en dygtig og detaljeorienteret marketingassistent på 15-20 timer ugentligt, der kan navigere i CMS-systemer, ved, hvordan man skaber godt indhold til SoMe, har et skarpt grafisk øje - og ikke mindst er klar på et tage fat og lære nyt hen ad vejen.

Opgaverne spænder bredt, men vi har blandt brug for hjælp til at:

  • Vedligeholde og opdatere vores website i Optimizely (tidligere Episerver)
  • Udarbejde grafisk materiale til website, kampagner, SoMe m.m.
  • Læse korrektur og give feedback på indhold, tekst og format
  • Opbygge en større følgerskare på vores SoMe-kanaler
  • Assistere ved webinarer, seminarer og andre events
  • Og alt andet, der lander på vores bord

Vi forestiller os, at du:

  • Studerer kommunikation eller marketing på sidste år af din bachelor eller 1. år på kandidaten og allerede har praktisk erfaringen fra tidligere job
  • Har erfaring med at arbejde med CMS-systemer – gerne Optimizely, men det er ikke et krav
  • Er en sand ordsmed, der er forstår at skabe indhold til forskellige formål og målgrupper
  • Har et skarpt grafisk øje, så du kan hjælpe med at tage og redigere billeder til web og SoMe
  • Er hurtig på tasterne og både kan redigere andres og producere egne tekster
  • Er sej til SoMe – ved, hvad der konverterer og skaber engagement
  • Er sulten på at tage fra og være en afgørende brik i dagligdagen
  • Vil være en del af en travl hverdag, hvor det tit går hurtigt, men vi aldrig har for travlt til at hjælpe hinanden

Vi kunne også vildt godt tænke os en kandidat, der:

  • Trives med mange forskelligartede opgaver
  • God til at omstille sig i travl og til tider uforudsigelig hverdag
  • Kreativ og fyldt med gode idéer du brænder for at afprøve
  • Grundig, detaljeorienteret, god til at skabe struktur og gode processer
  • Ikke mindst er udadvendt med masser af gåpåmod og humørfyldt

Til gengæld får du:

  • Et studiejob med masser af ansvar, fleksibilitet og selvstændighed
  • Et ungt og spændende miljø med plads til de gode idéer
  • Mulighed for at lære en masse og prøve din teori af i praksis
  • En lækker kantineordning og rigeligt med sunde og syndige snacks
  • Rig mulighed for at lære dine kolleger bedre at kende til fredagsbar og alle tænkelige former for events – bl.a. gokart, tennis, mountainbike, biografture

Lidt om Immeo

Immeo er et forretningsorienteret it-konsulenthus med et strategisk fokus på digitale forretningsmodeller såsom e-handelsløsninger, PIM-systemer og digitale selvbetjeningsløsninger. Vi består af 90 ambitiøse konsulenter, der hver dag arbejder for at skabe digitale løsninger, der flytter mennesker og forretning.

Det praktiske

Vores marketingteam består af tre andre marketingprofiler og du vil være den fjerde, vigtige brik. Du vil sidde tæt på Immeos partnerkreds og der, hvor beslutningerne blive taget.

Du vil få din daglige gang på vores kontor i Trommesalen på Vesterbro tæt på både tog og metro.

Vi forestiller os, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen med forbehold for eksamensperioder.

Ansøgningsprocessen

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning og CV afsted med det samme.