Moderne it-arkitektur og en klar Azure cloud-strategi løfter Aller Medias digitale forretning

Aller Media A/S har med hjælp fra Immeo moderniseret deres it-arkitektur og skabt en ny platform bestående af selvstændige microservices på Microsoft Azure, så platformen i dag passer til fremtidens behov.

Med flere millioner læsere, der i stigende grad går fra papirmagasiner til digitale oplevelser, havde Aller Media A/S behov for at øge konverteringen fra print til digital samt forbedre effektiviteten i den digitale forretning.

Aller Media A/S er den førende udgiver af magasiner og ugeblade i Norden og leverer indhold og underholdning til læsere og brugere i Danmark, Sverige, Norge og Finland.

Forretningens digitale fundament hviler på et omfangsrigt abonnementssystem. Tidligere skulle alle ændringer foretages direkte i abonnementssystemet; en praksis, der i stigende grad blev tungere og tungere.

Ny arkitektur og moderniseret platform

Trangen til en gennemgribende forandring steg.

”Vi havde behov for en modernisering af vores platform i forhold til den kundevendte side og en modernisering af arkitekturen, så den blev tilpasset den fremtidige it-platform”, fortæller koncern it-direktør, Michael Enk.

Aller Media A/S havde en tydelig cloud-strategi, og sammen med Immeo blev det besluttet at bygge en ny arkitektur og modernisere platformen, så den kom til at bestå af selvstændige business capabilities implementeret som microservices i Microsoft Azure.

Det var vigtigt, at den nye arkitektur bidrog med at få nye produkter hurtigt ud over rampen.

Vi valgte Immeo, fordi de er kendetegnet ved god kvalitet. Deres volumen af fejl er lav. Deres kodning er god. De har en god struktur på deres arkitektur og følger den plan og den struktur, vi aftaler. De står på mål for, at aftaler bliver holdt. Det sætter vi stor pris på

Michael Enk

Koncern It-direktør i Aller Media A/S

En af de vigtigste egenskaber ved microservices er, at de kan udvikles og udrulles individuelt. På den måde har Aller Media fået en struktur, hvor flere teams kan arbejde uafhængigt af hinanden og fokusere på den funktionalitet, der giver værdi. Man kan væsentligt hurtigere se, om de forventede fordele ved den nye funktionalitet viser sig at holde i praksis i stedet for at rulle alle moduler ud i én store release.

Samtidig er arkitekturen bygget på princippet ’build once – use everywhere’ som betyder, at indhold nemt kan deles på tværs af services. Dermed har Aller Media A/S reduceret en del af de risici, der er i forbindelse med forandringer. Fremadrettet kan virksomheden nemmere introducere og teste nye idéer og produkter, fordi forandringerne i hvert stykke software ikke påvirker de andre delkomponenter.

God kvalitet til tiden

Medarbejdere fra Immeo fik pladser hos Aller Media A/S i et år, så alle større og mindre ændringer hurtigt kunne besluttes og eksekveres.

”Til sidst var de jo nærmest en del af vores egen familie”, smiler Michael Enk, koncern it-direktør.

Trods opgavens kompleksitet og en stram tidsplan, blev alle deadlines holdt. 

Aller Media A/S’ cloudbaserede it-platform har givet forretningen hurtigere go-to-market, større skaleringsgrad og isolerede risici. Nu fortsætter Immeo som Aller Media A/S’ strategiske samarbejdspartner med flere projekter.

 

Selv lederne hos Immeo smøger jo ærmerne op og går til arbejdet. Deres succes er vores succes, og det står de også på mål for. De leverer det, der er aftalt og kommer ikke bare ind for at sælge mere. Hvis der dukker et uventet problem op, så løser de det, selvom det sker i weekenden eller i ferien

Michael Enk

Koncern It-direktør, Aller Media A/S

Fakta om Azure udnyttelse

Azure platformen leverer alle nødvendige komponenter som API Management, Functions, Logic Apps, Storage, Cache, Service Bus, samt driftsværktøjer til monitorering med Application Insights. Samtidig vil hver enkelt micro-service kunne skaleres individuelt efter forbrugsmønstre og adfærd, hvilket ville skabe en langt mere robust grænseflade mellem de digitale forbrugervendte services

Kontakt os for mere information

Ivan Beltoft

Partner, Salg & forretningsudvikling

+45 2222 0252

ibe@immeo.dk