Brødrene Kier tager et stort og vigtigt digitalt skridt med ny e-handelsløsning

Brødrene Kier er en danskejet grossistvirksomhed inden for forretningsområderne stål, VVS og VA. Virksomheden beskæftiger 100 medarbejdere fordelt på 7 lokationer i Danmark og har hovedkontor i Hasselager ved Aarhus.

Vi ønsker at leve op til vores kundeløfter

Brødrene Kier beslutter i 2017 at gennemføre en strategiproces, hvor de belyser alt fra interne arbejdsprocesser til deres kunderettede kommunikation, for at få et billede af hvordan de lever op til deres kundeløfter

Ønsket er at fremstå som en professionel sparringspartner, og samtidig skal kunderne opleve Brødrene Kier som en leverandør, der er nem at handle med og som sikrer pålidelig og effektiv levering, og hvor der er fokus på kundenærhed og relationen.

Analyseresultaterne og kundeløfterne taler direkte ind i en god e-handelsoplevelse for Kiers kunder, hvor pålidelighed, effektivitet og brugervenlighed er centrale nøgleord i en branche, hvor både kunder og konkurrenter for alvor har taget den digitale butik til sig.

Brødrene Kiers vision for den nye e-handelsløsning er derfor at bygge et site, som skal være tilgængeligt for brugeren, uanset hvor og hvornår man skal bruge det, og have brugervenlighed og performance i højsædet.

Sammen med Immeo har vi udviklet en e-handelsløsning, som allerede nu viser fantastiske resultater. Jeg er imponeret over den professionalisme jeg møder hos alle i Immeo-teamet. De lytter og formår at forme vores ønsker til realiserbare og innovative løsninger. Vi får konstruktiv feedback og værdifuld sparring. Resultaterne viser sig allerede nu, men det bedste er næsten, at vi uopfordret får ros fra vores kunder, som kalder vores nye løsning for branchens bedste.

Allan Andersen

E-handelskonsulent, Brødrene Kier

Skræddersyet løsning baseret på de bedste standardkomponenter

I samarbejde med Immeo udvikles en skræddersyet e-handelsløsning, som består af en kombination af de bedste elementer i markedet, nemlig en skalérbar e-commerce platform i form af Episerver CMS, Inriver PIM og Raptor recommendation engine. Elementerne er integreret via en skræddersyet commerce-platform, der bygger på en Microsoft Azure micro-service arkitektur, hvilket er en cloudbaseret platform, som både giver mulighed for høj fleksibilitet, skalérbarhed samt genbrug af features og forretningslogik på tværs af kanaler”
 
Løsningen sikrer desuden en platform, som kan skalere både til Kier’s fremtidige forretningsbehov og funktionelle ønsker samt til det forventede højere load fra flere brugere af platformen.
Brødrene Kiers nye e-handelsløsning er et fantastisk eksempel på, hvordan en mindre spiller i et meget konkurrencepræget marked kan udfordre større aktører, ved at have en målrettet digital vision og eksekvere ved brug af de rigtige værktøjer og platforme. Den løsning vi har leveret i samarbejde med Brødrene Kier, kan løfte deres onlineforretning mange år fremad.

Peter Plauborg

Manager, Immeo

En vigtig brik i Kiers fremtidige digitalisering

Løsningen lanceres i sommeren 2018 og har allerede givet Brødrene Kier mærkbare resultater. Både onlineomsætningen og antal ordrer afgivet online er forøget med mere end 50%. Dette er en markant stigning, og et billede på at Brødrene Kier er i en branche, hvor kunderne efterspørger gode digitale og tilgængelige løsninger, der giver dem øget effektivitet i deres daglige arbejde. Ved at flytte offline salg til online salg opnår Brødrene Kier desuden reducerede omkostninger pr. afgivet ordre.

Den nye e-handelsløsning er første skridt på en digital rejse, der skal effektivisere Brødrene Kiers interne såvel som eksterne processer.

Se løsningen her: www.kier.dk

Kontakt os for mere information

Ivan Beltoft

Partner, Salg & forretningsudvikling

+45 2222 0252

ibe@immeo.dk