Meyers samler alle sine brands i ét e-handelsunivers

Meyers har i mere end 25 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. For at fastholde og udvikle den passionerede relation til sine kunder, har Meyers løftet deres online-tilstedeværelse gennem et samlet brandunivers.

Målet var at skabe én platform

Immeo har udviklet en moderne og brugervenlig responsiv e-handelsløsning for Meyers, der gør det lettere for brugerne at handle og få tilfredsstillet deres ønsker på sitet. Samtidig er fundamentet blevet lagt, for en digital platform der understøtter forretningen og skaber forudsætningen for omni-channel markedsføringsaktiviteter fremadrettet. 

Meyers består af mange virksomheder med tilbud om alt fra kantinedrift, catering, madkurser til takeaway og kolonialvarer. Platformen skulle rumme alle områder i Meyers. For at skabe en samlet brandoplevelse og gøre det nemmere for brugerne at finde ind til det område i Meyers de efterspørger, var det afgørende, at der tages udgangspunkt i brugeren frem for det enkelte forretningsområde.

Målet var at skabe én platform, der samler Meyers forretningsområder i ét univers. Samtidig skulle løsningen være intuitiv for slutbrugerne og de webredaktører der vedligeholder indholdet på platformen, samt nemt kunne understøtte nye forretningsområder.

Immeo har hjulpet Meyers med at se nye muligheder på den lange bane, og i den omni-channel situation Meyers befinder sig i, tænke løsningerne som første skridt hen mod noget meget større.

Mikkel Hyldenbrandt

Digital Chef, Meyers A/S

Øget omsætning på tværs

Siden løsningen gik i luften, er den godt i gang med at indfri sit potentiale. Meyers har oplevet et stigende e-handelssalg med vækstrater på 40% på tværs af områderne.

Med den nye digitale platform har Meyers skabt bedre shopping-muligheder for sine kunder, og fundamentet for at fastholde og videreudvikle relationen med kunderne er blevet etableret.

Dermed er forudsætningen skabt for yderligere vækst og mere personaliserede omni-channel markedsføringsaktiviteter fremadrettet.

40%

Øgning i e-handel efter lancering

38%

Stigning i omsætning fra 2016 til 2017

Meyers har fået et samlet brandunivers og en moderne e-handelsløsning

Meyers har fået en moderne responsiv e-handelsløsning baseret på Episerver, der gør det nemt for brugerne at handle, og finde frem til den information de har behov for.

Platformen samler alle Meyers brands i ét univers med fokus på slutbrugeren og respekt for forretningsområderne i Meyers.

En væsentlig del af Meyers univers er de billeder der formidler branded. For at gøre det enkelt for webredaktørerne at arbejde med billeder, er der integreret et DAM system fra ImageVault.

Løsningen understøtter handel med catering, madkurser og takeaway, og Meyers kan nemt åbne nye forretningsområder på løsningen og dermed skalere forretningen. Således kræver det kun få klik at etablere f.eks. en ny Deli med takeaway hvor brugerne kan handle online.

Det har været en meget positiv oplevelse at udvikle Meyers-projektet med Immeo. Ingen slinger i valsen mht. deadlines eller budgetter. Projektet er løst til topkarakter.

Mikkel Hyldenbrandt

Digital Chef, Meyers A/S

Kontakt os for mere information

Ivan Beltoft

Partner, Salg & forretningsudvikling

+45 2222 0252

ibe@immeo.dk