Fra dage til minutter: Miljøstyrelsen bruger AI til at frigøre viden, der lå låst i dokumenter

Data var der. Adgangen til dem var problemet.

Miljøstyrelsen arbejder dagligt med store mængder værdifulde miljødata - om bl.a. PFAS og deponeret affald. Data bruges aktivt i tilsyn, vurderinger og analyser. Men de er spredt på tværs af rapporter, dokumenter, formater, systemer og tidsperioder - og mange af dem er fortrolige.

Det betød i praksis, at det krævede mange manuelle arbejdstimer at skabe overblik på tværs af anlæg, geografi og tid. Processen fungerede - men var ressourcekrævende og svær at skalere. Resultatet: et solidt fagligt grundlag, men en arbejdsgang der bandt medarbejdertid og begrænsede tempo.

Hertil kom et krav, som mange offentlige og regulerede organisationer deler: data måtte ikke behandles på cloudbaserede AI-platforme. Skybaserede løsninger var ikke en mulighed.

Spørgsmålet var: Kan vi bruge AI til at løse dette - uden at afgive kontrol over vores data?

Denne case peger på tre generaliserbare indsigter, der er relevante for mange organisationer med store mængder historisk, dokumentbaseret data:

1. Datamangel er sjældent problemet. De fleste organisationer har rigeligt med data. Udfordringen er at gøre dem tilgængelige og analyserbare - og her er AI et effektivt redskab.

2. Cloud er ikke en forudsætning for AI. On-premise, open source-baserede løsninger kan levere sammenlignelig funktionalitet - og er i mange tilfælde det eneste reelle valg for offentlige og regulerede organisationer.

3. Ansvarlig AI starter med arkitekturen. Datasikkerhed og compliance er ikke begrænsninger, der skal håndteres efterfølgende - de er designparametre, der former løsningen fra start.