D. 12 august er ikke deadline for et projekt - det er startskuddet til en driftsopgave. Data er ofte spredt på tværs af systemer, afdelinger, leverandører og processer, og derfor bevæger opgaven sig hurtigt fra at være et juridisk compliance-spørgsmål til at blive en forretningskritisk data- og systemopgave.
Reglerne indfases gradvist mod 2030, så den model, I bygger nu, skal kunne bære næste bølge af krav - ikke kun den første. Venter I med at samle emballagedata ét sted, ender I typisk med fragmenterede initiativer på tværs af organisationen. Det er en dyrere vej end at tage dialogen nu.
Emballagereglerne bliver derfor en test af, om I har styr på jeres produktmodel, jeres dataejerskab og jeres evne til at omsætte nye krav til noget, der rent faktisk fungerer i driften.