Business Development Manager Dynamics 365 & Power Platform

Vil du være med til at skabe Danmarks stærkeste konsulentteam inden for Dynamics 365 og Power Platform?

Kasper Guld Klausen

kkl@immeo.dk

København V

Om stillingen

Hos Immeo oplever vi stærk vækst inden for CRM & Business Applications, hvor vi hjælper virksomheder med at skabe digitale løsninger baseret på Microsoft Dynamics 365 og Power Platform. Nu søger vi en ambitiøs og resultatorienteret Business Development Manager, der kan styrke vores markedsdialog og skabe grundlaget for nye forretningsmuligheder.

Du bliver en central del af vores vækstrejse og får en vigtig rolle i at identificere, modne og skabe relationer til potentielle kunder.


Din rolle

Din vigtigste opgave bliver at skabe kvalificerede leads og åbne døre til nye kunder inden for Dynamics 365 Customer Engagement og Power Platform.

Du skal være proaktiv i markedet, tage initiativ og trives med at skabe kontakt til nye virksomheder og beslutningstagere. Rollen kombinerer klassiske outbound-salgsaktiviteter, relationsopbygning og deltagelse i markedsaktiviteter og events.

Du yder strategisk rådgivning om AI, CRM og forretningsapplikationer ved at kombinere stærk forretningsindsigt og solid forståelse for de tekniske muligheder.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med både konsulenter, løsningsarkitekter og ledelse for at styrke vores position i markedet.


Dine arbejdsopgaver

Du kommer blandt andet til at:

  • Identificere og kontakte potentielle kunder
  • Booke møder med relevante leads inden for Dynamics 365 og Power Platform
  • Opsøge konkrete muligheder i markedet
  • Rekruttere deltagere til seminarer, events og morgenbriefings
  • Deltage i events og arrangementer med fokus på leadgenerering og relationsopbygning
  • Udarbejde præsentationer og oplæg til indledende kundemøder
  • Drive kundemøder og forretningsanalyser i samarbejde med forretningskonsulenter og løsningsarkitekter
  • Planlægge og koordinere events og markedsaktiviteter
  • Bidrage aktivt til at styrke samarbejdet og dialogen med Microsoft


Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Har dokumenteret erfaring med B2B-salg og leadgenerering
  • Trives med outbound-aktiviteter og opsøgende salg
  • Er energisk, vedholdende og god til at skabe relationer
  • Har stærk forretningsforståelse – særligt inden for salg, kundeservice og gerne Field Service
  • Kan omsætte forretningsbehov til dialog om digitale løsninger
  • Har interesse for eller erfaring med Microsoft Dynamics 365 og Power Platform
  • Arbejder struktureret og selvstændigt

Det er ikke afgørende, at du er teknisk specialist – men du skal kunne forstå kundernes forretning og formidle værdien af moderne digitale løsninger.


Hvad tilbyder vi?

Hos Immeo bliver du en del af et stærkt fagligt miljø med høje ambitioner og dygtige kolleger.

Vi tilbyder:

  • En central rolle i et forretningsområde i kraftig vækst
  • Mulighed for at være med til at forme vores salgsindsats og markedsposition
  • Tæt samarbejde med nogle af Danmarks stærkeste specialister inden for Dynamics 365 og Power Platform
  • Et uformelt og professionelt arbejdsmiljø med stor frihed og ansvar
  • Gode udviklingsmuligheder – både fagligt og personligt


Om Immeo

Immeo er et it-konsulenthus, der hjælper virksomheder med at skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel. Vi kombinerer stærke teknologiske kompetencer med dyb forretningsforståelse og arbejder tæt sammen med vores kunder om at skabe værdi gennem digitale platforme og moderne forretningsapplikationer.

Kan du se dig selv i rollen? Så send os din ansøgning - vi ser frem til at høre fra dig.

Ansøg her

breaker