Efter at have afsluttet sin kandidat i Computer Science fra IT-Universitetet i 2024, tog Melissa til Australien for at jagte nye eventyr. Da hun kom hjem til Danmark igen, tog hun hul på karrieren som Consultant hos os.
Jeg havde mange fordomme om konsulentbranchen og var i tvivl, om den overhovedet var noget for mig. Jeg havde hørt historier om et arbejdsliv med lange dage, højt tempo og en kultur, hvor arbejdet fylder alt.
Da jeg startede som konsulent i Immeo, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke behøver at gå på kompromis med noget. Jeg kan være ambitiøs, sikre kvalitet i mine opgaver og stadig have tid og overskud uden for arbejdet.
Jeg var bange for, at rollen som konsulent slet ikke var noget for mig. Men det har ikke været min oplevelse hos Immeo. Her kan jeg være mig selv.
En af grundene til, at jeg valgte Immeo, var det store fokus på udvikling.
Jeg syntes, det lød spændende at blive en del af Immeos interne uddannelsesprogram, School of Excellence, men jeg blev faktisk positivt overrasket over, hvor mange ressourcer der bliver lagt i, at vi kan blive endnu dygtigere.
Jeg er et sted i livet, hvor jeg har lysten og energien til at lære så meget som muligt, og derfor har Immeo været det perfekte sted at starte min karriere.
På de projekter, jeg har været en del af, har jeg haft en rolle som fullstack-udvikler. Det er den måde, jeg bedst kan lide at arbejde på, fordi jeg får lov til at dykke ned i alle dele af koden.
Der er en høj faglighed i Immeo, og det mærker man i hverdagen. Jeg bliver motiveret af at arbejde sammen med kolleger, der brænder for det, de laver, og som altid vil skabe løsninger af høj kvalitet. Det giver mig en stor tilfredsstillelse at se, at det, vi bygger, faktisk gør en forskel for nogen i den virkelige verden.